Når jeg trådte første klasse, min lektie Planen omfattede syning færdigheder, eller , som det hed dengang , nål virker . To timer hver uge for hvert år af min skole karriere. Og jeg hadede it.At dengang jeg syntes at besidde nogen af ​​min mors talent for alt der involverer nogen form for nål og tråd eller garn , eller nogen af ​​min fars evne til at vende en rå stof i en dejlig kunstværk. Jeg var , som de siger, alle tommelfingre og havde ingen tålmodighed for ting som that.Although de aldrig sagt det, jeg ved, at mine lærere fortvivlede , da de så mine stakkels indsats involverer stof eller garn . Mine projekter ofte endte i "ufuldstændig "-boksen i vores loftrum , eller blev slået i så forfærdelige fejl , som jeg har modtaget den frygtede " 6", den tyske svarer til et "F" . Alt dette ændrede sig, da jeg var 15 år ung . Jeg så filmen " Bonnie og Clyde ", og blev betaget af hendes retro-look kostumer. Jeg ønskede at bære en nederdel som, og bluse, også! Pludselig indså jeg, at jeg var i stand til at gøre disse ønsker går i opfyldelse , fordi jeg vidste, hvordan man SEW ! Og til min overraskelse , og trods mine tidligere mangler , havde de erfaringer fast. Det tog ikke meget for at genopfriske , hvad jeg havde lært , og jeg var på min way.To alles forbløffelse jeg snart blev en lærling i en damernes beklædningsgenstand fabrik, hvor jeg lærte en masse i mine tre års læretid , det hele viden jeg bruger hver dag som en professionel skrædder /syerske /tøj designer.So , hvorfor lære at sy ? Da det viser sig , på trods af mine første kampe var det noget, jeg til sidst blev vedtaget som et middel til at tjene til livets ophold. Og selv om jeg ikke havde valgt at gå den vej , jeg tror jeg ville stadig være glad for at vide , at jeg kan sy på en knap , hem et par bukser for mig selv eller sy nogle store stykke hjem decor.I tror, ​​alle bør være i stand til at gøre mindst én eller to af dem,
af: . Sylvia Leinweber