"Kom til kanten." "Vi kan ikke. Vi er bange. "" Kom til kanten. "" Vi kan ikke. Vi vil falde! "" Kom til kanten ". Og de came.And han skubbede dem. Og de flew.Guillaume Apollinaire 1880-1918French Poet, PhilosopherEvery dag forældre og lærere lokke børnene lidt tættere på kanten, indtil de til sidst er klar til at blive skubbet ud. At opbygge nok tillid i en anden person til at være villige til at komme til kanten, selv når bange, er den sande fundamentet for et solidt forhold. I ovenstående citat, tror jeg, den frygtsomme responder som barnet eller lærling, og coaxer som forælder eller vejledning. Ideen om guidede deltagelse eller lokke, er et fundament af RDI ®-programmet. Hver af forældrene er udstyret med evnen til at vejlede, opmuntre, stillads og til sidst "skubbe" deres barn over kanten i uafhængighed. Det scenario, der er beskrevet i citat er en meget almindeligt forekommende for de familier og børn, vi ser på daglig basis i vores klinik. Barnet med en autisme spektrum forstyrrelse ofte kommunikerer, "Jeg kan ikke. Jeg er bange for. Jeg vil fejle. "Det må ikke meddeles mundtligt, men kan ses i barnets adfærd eller opførsel. Når forældre eller lærere er i stand til at levere den rette mængde af vejledning, opmuntring og stilladser, barnet begynder at stole at vejledningen ikke vil skubbe dem ud over kanten, indtil de er klar til at flyve solo. Hvordan guider hjælper lærlingen forberede flyvende solo? Stilladser er den bedste teknik jeg kender til at arbejde hen imod uafhængighed. Stilladser kræver, at vejledningen give den helt rigtige mængde af støtte for at sikre, at lærlingen ikke svigter, men ikke så meget støtte, at han /hun ikke lærer noget nyt. Stilladser kan leveres på flere forskellige måder, og mængden af stilladser varierer fra opgave til opgave. Et barn, der kræver fuldstændig fysisk hånd-over-hånd stillads én opgave kan kun kræve en lejlighedsvis nonverbal prompt i andre. Det kan være svært til tider at afgøre, hvor meget stillads er passende for en giver situation; men min generelle tommelfingerregel for guider er, at hvis du føler at du laver alt arbejdet, og barnet er bare en passiv deltager, så du har givet for meget stilladser. På den anden side, hvis du har opdeling efter sammenbrud og barnet og du går væk fra den aktivitet følelse som fiaskoer så har du sandsynligvis ikke har givet tilstrækkelig stilladser. Dette kan nogle gange være en fin linje at gå, men med lidt øvelse bliver det nemmere at afgøre, hvilken form for støtte en lærling får brug for i en given situation. Målet er at være i stand til at reducere mængden af stilladser over tid, indtil lærlingen er klar til at "flyve solo." Dette kan tage et par dage, et par uger, et par måneder eller endda et par år. Tag det langsomt, og sørg for du er ved at opbygge kompetencer undervejs. Bring lærlingen til kanten uden frygt og usikkerhed, hjælpe dem ønsker at flyve. Dette kan være en af de bedste gaver, der guider kan give:. Nok stilladser til at bygge kompetence til at gå enegang
Af: Erin Roon, MA